Artikel fra Byggepladsen.com:
http://byggepladsen.com/ShowArticle.cfm?ArticleNo=295&CC=1
Hvis din computer
skaber sig mere end almindeligt meget, så er der stor
sandsynlighed for at der er blevet installeret noget ondsindet
software på den uden din vilje. Der er mange slags, men
almindelige typer er spyware, adware og virus.
Jeg vil ikke gå
i detaljer om disse typer, men bare fortælle, at hvis du har
det på din computer skal den renses, og beskyttes i
fremtiden.
Alle programmerne jeg nævner er 100% gratis, og
nogle jeg selv anvender og derfor kan stå inde for.

Det
kryb skal bare væk!
Hent Ad-Aware
eller Spybot
S&D, opdater programmet og scan computeren. Fjern alt hvad de
finder. Du skulle nu gerne være fri for spyware og adware.
Gå
ind på http://housecall.trendmicro.com.
Her kan du scanne din computer for virus over nettet. Vælg dit
land, og start en scanning af hele din computer. Hvis der kommer
vinduer der spørger om du vil installere noget her, så
skal du sige ja. Hvis antivirus scanneren finder virus på din
PC, skal du fjerne det.
For at du er
beskyttet i fremtiden, er der en del ting du skal sørge
for.
Du bør have en firewall installeret. Jeg vil
anbefale Sygate
Personal Firewall, men ZoneAlarm
(vælg "free download") er også ok, og måske
lidt nemmere at bruge. En firewall kontrollerer trafikken til
og fra din computer, så du har kontrol over hvilke programmer
der bruger nettet, og er beskyttet mod angreb udefra.
Når
firewallen er installeret, så vil den spørge hver gang
et nyt program forsøger at gå på nettet, om det nu
også skal have lov til det. Nogle gange er det nemt at bestemme
om programmet skal have lov eller ej, men andre gange er det sværere.
Hvis du er i tvivl, så søg på Google efter
programmets navn, som vises i firewallens besked. Så er det
nemmere at vælge det rigtige.
Installer et antivurs
program. Mange har en PC, som blev leveret med et
antivirusprogram, og hvis dette er opdateret er det fint. Men så
snart du ikke opdaterer dit antivirus program, kan du faktisk ligeså
godt helt lade være med at have det kørende, da det så
ikke er meget værd. Et supergodt gratis antivirusprogram er AVG
Free Edition. Sæt det til at opdatere hver dag, eller gør
det selv hver dag.
Opdater Windows! Slå
automatiske opdateringer til i Windows, eller gå selv ind på
Windows update (Start->alle programmer->Windows Update) ca. en
gang om ugen. Hent alle de kritiske opdateringer.
Vacciner
din computer mod spyware og adware! Selv om Ad-Aware og Spybot
S&D kan fjerne den slags, så er det også smart at
installere en "vaccine" mod den slags snavs.
Spywareblaster
klarer den sag! Når det er installeret, vælg så
"download latest protection updates", og derefter "Enable
all Protection", så er du beskyttet mod alt hvad
SpywareBlaster kender til. Det er en god idé at gå ind i
Spywareblaster en gang imellem og opdatere den.
Lad vær
med at installere programmer der automatisk installerer
spyware!
Nogle programmer installerer spyware automatisk når
man installerer dem. Det er en måde som dem der laver
programmet bruger til at tjene flere penge, men det er desværre
møgirriterende for brugeren. Lad derfor være med at
hente disse programmer. Hvis du f.eks. har fået en ny toolbar i
Internet Explorer installeret efter du lagde et nyt program ind, så
afinstaller det igen, og kør fjern alt spyware fra
computeren.
Jeg ved, at to programmer, der installerer spyware er
KaZaa (ikke KaZaa Lite) og Messenger Plus, så
hold dig fra dem!
Hvis du følger disse råd vil
jeg næsten garantere at din computer i fremtiden bliver næsten
fri for irriterende software, som du ikke selv har valgt at
installere. God fornøjelse med det.
P.S.: Hvis du vil
læse mere om at beskytte din computer, så kig ind på
spywarefri.dk.
Der kan du læse meget mere om beskyttelse af computeren.